Hjerteligt, kærligt og glædeligt nytår til alle jer. At skifte årstal inviterer til refleksion. Her kan du hente inspiration til at reflektere over året/årene der gik, mærke ind i hvor du står lige nu og hvor du gerne vil hen og hvilke skridt der skal tages<3
Året der gik….
Hvad var det bedste ? Hvad var det sværeste? Hvad har det gjort ved mig, det der udfordrede mig? Hvordan ville jeg gribe situationen an den dag i dag ? Hvad lærte jeg- af både det bedste og det sværeste ? Hvor var jeg (fysisk,psykisk,åndeligt) for et år siden ? 2 år siden? 5 år siden? Hvor er jeg henne i mit liv nu?
Året der kommer……
Hvad definerer et berigende og meningsfyldt liv for mig? Hvordan ser det ud , fysisk,psykisk,åndeligt (bolig,arbejde,venner,vaner,aktiviteter)…? Hvordan vil mit liv være når jeg opnår dette? Hvordan føles det at være mig når jeg opnår disse ønsker for livet? Hvor er jeg henne i mit liv lige nu i forhold til mit ønske for et meningsfyldt liv? Hvad skal der gøres for at nå mit ønske? Er der nogle der skal hjælpe mig til at nå mine ønsker og mål? Hvornår går jeg i gang ? Hvad er mit tidsperspektiv ?
Jeg ønsker dig en dejlig og kærlig proces og et 2021 som stemmer overens med dit indre
I Kærlighed,
Carina
コメント