top of page

Forårsjævndøgn - en skriveterapeutisk øvelse

Forårsjævndøgn – Plant dine frø


Forårsjævndøgnet markerer et tidspunkt, hvor lyset og mørket er i balance – et øjeblik, hvor naturen begynder at vågne op, og vi har mulighed for at skabe fornyelse i vores eget liv.

Det er en tid for nye begyndelser, vækst og for at plante de frø, vi ønsker skal spire i de kommende måneder.


Tag dig tid til at reflektere over følgende spørgsmål og lad ordene flyde frit på papiret.

Du kan vælge at skrive frit- eller bruge de følgende spørgsmål som guide til din refleksion:


  1. Hvilke frø vil jeg plante i mit liv?

    Tænk på de drømme, ønsker eller mål, du har for dette år. Hvilke ting vil du gerne se vokse i dit liv? Det kan være konkrete mål, som personlig udvikling, relationer eller kreative projekter. Skriv ned, hvilke frø du vil plante og give næring til.


  2. Hvad skal spire i mit indre?

    Forårsjævndøgnet er en mulighed for at begynde på ny. Hvilke nye vaner, indsigter eller måder at tænke på ønsker du, skal spire i dit indre? Måske er det tid til at slippe gamle mønstre eller åbne op for nye perspektiver. Hvad vil du lade vokse i dit sind og hjerte?


  3. Hvordan kan jeg give mine frø næring?

    Hvilke handlinger, beslutninger eller ændringer skal du gøre for at hjælpe dine frø med at vokse? Hvilke små skridt kan du tage for at pleje dine mål? Tænk på konkrete handlinger, som vil hjælpe dig med at give næring til de frø, du har plantet.


  4. Er der noget, jeg skal give slip på?

    For at give plads til det nye er det nogle gange nødvendigt at give slip på gamle overbevisninger, vaner eller relationer, der ikke længere tjener dig.

    Er der noget, du føler, du skal slippe for at give plads til det nye? Hvad kan du slippe af med i denne tid?


  5. Hvordan vil jeg mærke væksten?

    Vækst er en proces, der sker gradvist. Hvilke tegn vil du holde øje med, når du ser dine frø begynde at spire? Hvordan vil du måle din egen vækst i løbet af året? Reflekter over, hvordan du vil fejre de små sejre og skridt fremad.


  6. Hvilke ressourcer vil hjælpe mig på min vej?

    Hvilke indre eller ydre ressourcer kan støtte dig i at dyrke de frø, du har plantet?

    Måske har du brug for støtte fra en mentor, venskaber, nye vaner eller tid til selvpleje.

    Hvilke ressourcer vil du bruge for at hjælpe dig med at vokse?


Tag dig tid til at skrive uden forstyrrelser, sæt en lækker playliste på og lad dig blive inspireret af forårsjævndøgnets energi.

Når du skriver, så husk, at vækst tager tid, og at det er okay at være i processen, nogle vil end da sige at det er rejsen der er målet . Dette er starten på et nyt kapitel, hvor du selv bestemmer, hvilke frø der skal plantes og plejes.

God fornøjelse !



 
 
 

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


  • Facebook
  • Instagram

©2020 by Carina Patricia, Indre Frihed, Gartnervangen 20, 3700 Rønne

29419115

bottom of page