top of page

Terapiens essens

 

Der vil altid være en form for smerte, lidelse og kaos, periodevis, i et menneskes liv. For nogle mere end andre -som kan synes helt begravet og fortabt i det.  Uanset livsomstændighed ser jeg​ lidelsen som benzin på et bål, som vi enten må udvikle os igennem og lære af, for så at komme styrket igennem med fornyet visdom, eller, lukke ned for livet og vende det ryggen for så at blive syge, depressive og måske opgive håbet om lindring, transformation og et godt liv.

​

 Vi kan ikke styre de ydre omstændigheder såsom døden og voldsomme hændelser,  men vi kan vælge at lære at være vores egen bedste ven -eller- vores egen værste fjende igennem de svære tider. ​​

​

Terapi handler hos mig om at blive bevidst om sig selv og sin måde at være i verden på og møde det fra et kærligt og nysgerrigt sted i sig selv. 

​​

Når vi evner dette og ikke er i kamp mod os selv samt lærer at være i livet ud fra de kerneværdier vi hver især bærer på som menneske, så ophører den unødvendige lidelse indeni og vi bliver tydelige, empatiske og autentiske.

​

​

 

​

Det terapeutiske rum

Igennem min krops-og- psykoterapeutiske uddannelsesrejse har jeg bl.a været meget optaget af tidlig tilknytning -vores barndomsfamilie og det samvær - eller mangel på samme-og  hvordan det former og genudspiller sig i vores nuværende relationer og nye selvvalgte familie. 

​

Hvordan det kan skabe dyb sjælesorg og smerte ,psykisk såvel som fysisk, ikke at blive set som den man dybest set er og den overaktivitet og overlevelsesmekanisme vi har måtte ty til, for at finde veje til at blive elsket og få kontakt. 

​

Det kan give så stor smerte i livet at vi kan finde måder at dulme denne smerte på med forskellige misbrug, drama eller overspringshandlinger- som vi dybest set godt kan mærke, ikke fylder det indre tomrum ud men blot gør det værre og mere håbløst og meningsløst. 

For at vælge en ny vej, kræver det nye skridt - og det er her et terapeutisk forløb kan støtte dig.

​

Terapirummet er et læringsrum, et læringsrum til hvordan man begår sig som menneske, rummer svære følelser, lærer at mærke sin krop og dens impulser igen, italesætter sine behov og lærer sit indre at kende. Det er et læringsrum i at være sin egen kærlige mor og far og træffe de bedste beslutninger for sig selv fra hjertebevidsthed fremfor nedlukning og frygt.

​​

Jeg arbejder med kroppens iboende hukommelse, både ressourcerne og de traumatiske hændelser som lagres i kroppens muskler, bindevæv og celler- så terapi ved mig er ikke kun kognitivt, men også kropsligt, energetisk og følelsesmæssigt. 

Det resulterer i at man kan arbejde i dybden og forløse tilstande som man ellers synes svære at få fat i ved kognitiv samtaleterapi eller adfærdsterapi hvor man ikke får arbejdet med roden til adfærden.

​

ring

29419115

Email 

Follow

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Instagram
bottom of page